Kennel Kisamba

Australsk Terrier

RACEN

Australsk terrier

Vi opfatter den Australske terrier, som en fantastisk fleksibel familiehund. Der kan være fuld fart på hundene - et aktivitetsniveau der er helt utroligt. Ofte har vi til lydighedstræning haft "indkald" og moret os over medkursisternes reaktion når aussierne bare kom drønende for fuld knald, medens deres egne hunde først lige skulle sondere terrænet. Ingen tvivl om at racen elsker aktivitet og udfordring. Dog er en tur på sofaen bestemt heller ikke at foragte !!! Det er som regel sådan, at når vi er aktive er hundene det også, men i samme øjeblik vi falder til ro - så zzzzzzz.

1-230406sally-029 

Den australske terrier er ikke større end man kan have den med overalt - og den elsker det!

Klik her FCI racestandard og for at se racebeskrivelse.

Lidt om racens oprindelse :

Som navnet siger blev den australske terrier ”grundlagt” i Australien i  det 19. Århundrede.

Racen blev skabt af indvandrere, som havde behov for en hund , som kunne trives med dem i deres  til tider barske hverdag , en hund,  som var vagtsom og som kunne kontrollere bestanden af diverse skadedyr –( kaniner, mus-rotter-slanger m.fl.) Samtidig skulle hunden være   godt selskab i en til tider ensom hverdag.

Datidens skotske terrier lagde sammen med skye terrier, Dandie Dinmont, Cairn terrier  og Yorkshire terrier grunden til  den australske terrier, som vi i dag kender den .

Den første Australske Terrierklub blev dannet  i 1887. Efter yderligere udvikling af racen blev den i 1933 anerkendt  af den engelske kennelklub. I USA var racen også velkendt. men trods det  blev den  først godkendt i 1960.

Danmark fik sine første Australske terrier i 1953  - og ret hurtigt herefter blev racen populær. Når man ser billeder af Australske terrier gennem tiderne er udseendet meget forskelligt. Selv på udstillinger i dag kan man møde endog meget forskellige typer.

En australsk  terrier er en humørfyldt hund,  som elsker alle former for aktiviteter. Af statur er den ikke stor, men selvtilliden fejler ikke noget ! Alt skal undersøges  og især en aussiehvalp kan se utrolig skuffet ud hvis nogen, det være sig mennesker eller hunde passerer på gaden uden at hilse på !

 lea-sally-febr2012

Børn og australske terrier kan have utrolig megen glæde af hinanden – hos os er der altid blevet spillet fodbold og leget gemme – haven har ofte lignet en agilitybane og helt sikkert både pigerne og hundene nød det !

 3-nov08-hundehvisker-72

Opdrager man aussien med konsekvens  -  og  i øvrigt lader den være en naturlig del af familien (de hader at blive holdt udenfor) får hele familien et kærligt , loyalt familiemedlem  - det er en fordel med lidt humor så man kan se det morsomme i alle de pudsige situationer der opstår med en aussie i huset.

MEN  vil man passe godt på sin hund  sørger man for, at haven er forsvarligt indhegnet – d.v.s  - et hegn man ikke kan komme under, ej heller igennem og slet ikke over (ca 1,30) !!!! En aussie er utrolig nysgerrig, alt lokker ! Og desværre er det af og til sket at en aussie har tabt den ulige kamp med en bil.

 flyvende-hund2012

Han eller tæve ???  tja,  de er lige kærlige og jeg ser i det hele taget ikke den store forskel. Vil man deltage i agility eller lydighed på seriøst plan kan en han være at foretrække, så er man ude over problemer med løbetider og evt. falsk drægtighed. Træningsmæssigt er der ikke den store forskel - når den første lømmelalder er overstået er aussien meget glad for  at behage  og vil gøre næsten alt for at glæde ejeren.

4-ludvig-jan-07 small

 

Copyright Kennel Kisamba© 2015. All Rights Reserved.